Service Tekniker til Danish Kriegers Flak
Posted about 11 hours ago
Stillingsbeskrivelse
Vattenfall Vindkraft A/S har ansvaret for udvikling, etablering samt drift og vedligeholdelse af Vattenfalls vindmøller i Danmark. Til vor etablerede offshore vindmøllepark Kriegers Flak, søger vi derfor en tekniker.
Vindmølleområdet i Vattenfall er i øjeblikket inde i en kraftig udvikling med mange spændende projekter og store investeringer i de kommende år, hvilket betyder spændende, nye udfordringer for afdelingen.
Som tekniker skal du varetage alle opgaver vedrørende den daglige drift og vedligehold primært på de af vores vindmøller, der er placeret på Kriegers Flak i Østersøen, med siten placeret på Klintholm Havn.
Arbejdsopgaver
- Daglig fejlretning på møllerne.
- Planlægning, koordinering og gennemførelse af serviceopgaver.
- Planlægning og gennemførelse af ad-hoc opgaver.
- Fungere som koblingsleder i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsen.
- Indkøb af reservedele og hjælpestoffer.
- Kontakt til leverandører.
- Opdatering af vedligeholdelsessystemet.
- Forefaldne opgaver, så som vedligehold på udstyr og værktøj på land ved vejrlig
Arbejdet udføres hovedsagelig i en turnus, hvor der arbejdes 7 dage i tidsrummet 7:00 til 18:30 og derefter holdes fri periode på 7 dage, og i vinterperioden 7:00 til 16:30 med op til flere ugers fri.
Vi tilbyder ikke overnatnings muligheder, og vi sejler ud og hjem hver dag, hvilket betyder du helst kun skal have max. 1 times kørsel til og fra Klintholm Havn.
Du skal være indstillet på rejseaktivitet i begrænset omfang, hovedsageligt indenfor Danmark.
Kvalifikationer
Det foretrækkes, at du har en el teknisk uddannelse. Alternativt håndværksmæssig uddannelse indenfor auto, lastvogn, landbrugsmaskiner eller maskinbranchen, og er indstillet på en el teknisk efteruddannelse. Du er dygtig til fejlfindingsopgaver, både el og maskinteknisk samt at du har erfaring med hydrauliksystemer.
Du kan kommunikere på engelsk både skriftligt og mundtligt. Desuden ser vi gerne, at du har kendskab til IT på bruger niveau, da en stor del af arbejdet indebærer brug af flere forskellige IT systemer.
Personlige egenskaber
Du er bevidst om din egen og andres sikkerhed og deltager aktivt i at forbedre eksisterende arbejdsgange og rutiner.
Du er social, teamplayer og en god kollega, og holder hovedet oppe selv når det ikke lige går efter planen.
Vi arbejder i medstyrende teams i afdelingen, hvorfor det er en forventning, at du deltager aktivt i teamet og er med til at udvikle dette.
Som person er du åben og udadvendt og er i stand til at kommunikere åbent med såvel kollegaer som leverandører. Du er ansvarsbevidst og arbejder målrettet med opgaverne. Du formår at arbejde selvstændigt og træffe beslutninger samtidig med at du indgår i det samlede team.
Du kan håndtere mange opgaver samtidigt og har viljen til at yde en ekstra indsats i pressede situationer.
Yderligere oplysninger
Vi tilbyder et spændende job indenfor vedvarende energi i en virksomhed i kraftig vækst, hvor du vil få gode kompetente kollegaer og personlige og faglige udviklingsmuligheder.
Ansøgning
Du er velkommen til at kontakte Anders Sørensen på telefon 27 87 55 73 eller Morten Skouboe på telefon 27 87 56 61 , hvis du er har spørgsmål til stillingen.
Oplysninger vedr. rekrutteringsprocessen kan fås ved henvendelse til Chefkonsulent Jette Ingeberg på telefon 22 57 07 51
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med CV senest den 5. juli 2026. Interview afholdes løbende.
Ansættelse gældende fra 1. september 2026
Ansøg online på denne side.
Screening af identitet, uddannelse og referencer er en del af rekrutteringsprocessen.
Hos Vattenfall er vi overbeviste om, at mangfoldighed bidrager til at opbygge en mere profitabel og attraktiv virksomhed, og vi stræber efter at være en god rollemodel med hensyn til mangfoldighed. Vattenfall arbejder aktivt for, at alle medarbejdere har de samme muligheder og rettigheder uanset køn, etnicitet, alder, transkønnet identitet eller udtryk, religion eller anden tro, handicap eller seksuel orientering.
Energi er vores bidrag til øget livskvalitet – dag efter dag. Med flere end 20.000 ansatte tilbyder Vattenfall et bredt program af serviceydelser inden for el og varme til millioner af kunder i Nordeuropa. Også i vores fremtidige arbejde har vi brug for mennesker, der vil arbejde aktivt for vore kunder og et bæredygtigt samfund – mennesker som dig.
Other open roles at Vattenfall(6)
Hos oss finns en stark gemenskap där vi alla arbetar mot ett gemensamt mål: fossilfrihet. Geab är en del av Vattenfall och här jobbar du i en framtidsbransch där alla kompetenser, nya perspektiv och olika erfarenheter behövs. Jobbet är både roligt och hållbart, med förmåner som stödjer hälsa och balans i livet.
Key team members

Kristina Jakobsson
Jobr aggregates jobs directly from company career portals — no middlemen. Our team applies on your behalf with AI-tailored resumes, reviewed by a human before submission.