Kemiker eller Kemiingeniør søges til Eurofins Product Testing A/S
Posted about 4 hours ago
Stillingsbeskrivelse
Eurofins Product Testing A/S i Galten søger en kemiker/kemiingeniør, til en stilling som analysekemiker inden for produkt- og materialeanalyser.
Du bliver en del af vores kemikerteam, som består af dygtige kemikere, der arbejder med forskellige områder, men alle kigger på at kunne gøre produktionen og metoderne mere robuste samt på indkomne udviklingsopgaver fra vores kunder. De to store områder, du kommer til at arbejde med er:
- Emissionstest af byggematerialer – tests til at se hvor meget produkter afgiver af kemiske stoffer til indeklimaet
- Migrationstest til drikkevand – test af vandrør, pakninger og andet for at se, hvad de afgiver til drikkevandet
Kemikerteamet har ansvaret for laboratoriets analysemetoder og udstyr og fungerer som udviklingsafdeling på tværs af organisationen. Derfor vil praktisk laboratoriearbejde være en naturlig del af stillingen.
Stillingen bliver en to-delt stilling, hvor halvdelen af tiden vil være rapportering af resultater fra drikkvandslaboratoriet. Den anden halvdel vil være som metodeansvarlig på emissionstestene.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Rapportering af drikkevandsresultater
- Reparation og opdatering af emissionskamre
- Troubleshooting på ATD-GC-MS og UHPLC
- Indkøring og vedligehold af analyseudstyr
- Ansvar for optimering, validering og vedligehold af analysemetoder fra mange forskellige produkter og af mange forskellige kemiske stoffer
- Support til laboratoriet i forbindelse med laboratoriearbejde, beregning og kvalitetssikring
Kvalifikationer
Du har en relevant kandidatuddannelse, eks. som cand.scient. i kemi, civilingeniør eller lignende. Det er et plus, hvis du har erfaring med analytisk kemi og især kromatografi som HPLC, LCMS, GCMS eller GC-FID.
Derudover er det en fordel hvis:
- Du trives i et omskifteligt miljø præget af højt arbejdstempo, hvor du arbejder systematisk og effektivt og er god til at bevare overblikket over mange opgaver
- Du er nysgerrig på nye ting og har teknisk forståelse
- Du har hænderne godt skruet på og er ikke bange for at bruge en skruetrækker eller et multimeter
- Du er engageret og ønsker at lære nyt, ligesom du også gerne deler din viden med dine kollegaer
- Du er en holdspiller med gode samarbejdsevner
- Du har et godt humør, masser af energi og er god til at tage initiativ
- Du er god til excel og evt. også VBA-programmering
Vi tilbyder:
Et godt arbejdsklima med en uformel omgangstone og et fagligt spændende arbejdsmiljø. Vi tilbyder en velfungerende arbejdsplads med høj trivsel og fokus på det sociale. Du bliver en del af en dynamisk og fremadrettet international virksomhed, der er blandt verdens førende laboratorier.
Yderligere oplysninger
Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde
Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.
Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.
Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-)
Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.
Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra præmissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.
#TestingForLife
Arbejdstid
Dine ugentlige 37 timer placeres typisk i tidsrummet mellem 7:00-17:00, mandag til fredag.
Arbejdssted
Smedeskovvej 38, 8464 Galten
Tiltrædelse
Snarest muligt.
Yderligere informationer
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Product Testing Denmark A/S er du velkommen til at kontakte PBU Manager Maria Pelle Mørup på mail: [email protected].
Lyder jobbet som noget for dig?
Du søger stillingen online ved at klikke på "Jeg er interesseret". Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet og vi opfordrer derfor til, at du sender dit CV og evt. relevante bilag hurtigst muligt. Under ”Besked til ansættelsesteamet” modtager vi meget gerne en kort motivation for din ansøgning. Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Udvælges du som en af de kandidater, vi ønsker at invitere med i rekrutteringsprocessen, vil du modtage et link til en kort videobesvarelse af nogle spørgsmål forud for en eventuel samtale.
Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.
Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier.
På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 65.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og over 950 laboratorier i 59 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.
I 2025 genererede Eurofins en samlet indtægt på 7,296 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.
Other open roles at Eurofins(6)
Eurofins ist Weltmarktführer in der Laboranalytik. Bestimmen Sie mit uns die Sicherheit, Zusammensetzung, Authentizität, Reinheit und Herkunft Ihrer Produkte.
Key team members

Dave Gallup
Jobr aggregates jobs directly from company career portals — no middlemen. Our team applies on your behalf with AI-tailored resumes, reviewed by a human before submission.