
About this role
Stillingsbeskrivelse
Er du klar til at udvikle forretningskritiske apps, der bruges af tusindvis af brugere på tværs af Norden? Så kan du være vores nye Senior Software Engineer til Netcompany Banking Services, hvor du bliver en central del af et stærkt og erfarent udviklingsteam med ansvar for nogle af markedets mest komplekse og avancerede app-løsninger.
Netcompany Banking Services
Vi leverer en række forskellige IT-løsninger og services til banker og sparekasser i både Danmark og i andre lande i Norden. Vi leverer en moderne, cloud-baseret kernebankplatform til mere end 50 nordiske banker og har over 2 millioner slutkunder. Løsningerne omfatter daglig bankdrift, mobil- og netbank, betalinger, investering, risikostyring, compliance og open banking.
Dine arbejdsopgaver
Som Senior Software Engineer bliver du en del af et erfarent og specialiseret udviklingsteam med mange års erfaring inden for React Native samt native iOS- og Android-udvikling. Du arbejder tæt sammen med UX’ere, designere, QA og business analysts for at sikre høj kvalitet, performance og robuste løsninger på tværs af organisationen.
Du kommer til at arbejde i en moderne tech stack, hvor vi blandt andet anvender Redux-Saga og React Query til state- og datahåndtering, Axios til API-kommunikation samt Firebase til backend-relaterede services. Vi har et stærkt fokus på interaktivt og flydende design ved brug af ReAnimated, og vores apps integrerer avancerede funktioner som Google Pay og Apple Pay.
Blandt dine primære arbejdsopgaver kan nævnes:
- Udvikling og levering af skalerbare app-løsninger til banker i hele Norden.
- Arbejde med en omfattende whitelabel-platform bestående af 60+ apps.
- Videreudvikling og vedligeholdelse af tooling og automatiserede workflows (CI/CD, release, QA-builds m.m.).
- Aktiv involvering i arkitektur, kodekvalitet og tekniske beslutninger på tværs af teamet.
Om dig
Vi forestiller os, at du har:
- Solid erfaring med React Native og TypeScript-baseret app-udvikling.
- Erfaring med større og komplekse kodebaser samt udvikling af skalerbare løsninger.
- Kendskab til native iOS- og/eller Android-udvikling (Swift og/eller Kotlin).
- Erfaring med reaktive programmeringsmetoder og evnen til at arbejde struktureret med state management i komplekse app-arkitekturer.
- En struktureret tilgang til kodekvalitet med fokus på læsbarhed, vedligeholdelse, test og dokumentation.
Bliv en del af et inkluderende fællesskab
Vi prioriterer fællesskab højt og fremmer aktivt en åben og imødekommende arbejdskultur, der bygger på samarbejde og tillid til hinanden, og hvor der altid er mulighed for sparring.
Det er en del af vores kultur og værdigrundlag, at alle medarbejdere, uanset baggrund, identitet og erfaring mødes med forståelse og respekt samt lige muligheder for udvikling og trivsel.
Du får mulighed for at opnå læring og samarbejde med kolleger på tværs af kulturer og nationaliteter, da vi som international virksomhed har kontorer i mange lande.
Vi tilbyder et fælles miljø, hvor vi engagerer os i hinanden på tværs af afdelinger og projekter. Hertil har vi en lang række af sociale og faglige arrangementer, der giver dig de bedste muligheder for at udvide og opbygge et netværk allerede tidligt i din karriere.
Send os en ansøgning
Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket. Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com
Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge uanset køn, kønsudtryk, seksualitet, handicap, alder, religion og tro, politisk anskuelse, nationalitet, etnicitet eller sociale baggrund.
Vi er engagerede i at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø. Vores rekrutteringsprocesser er baseret på individuel merit. Hvis du har behov for tilpasninger eller ekstra støtte under ansættelsesprocessen, bedes du sende en e-mail til vores ansvarlige rekrutteringsmedarbejdere på reasonableadjustmentsdk@netcompany.com for hjælp. #LI-SA1