company logo

People Operation Consultant - Koncern HR

DTU - Technical University of Denmark.com

Office

Kgs. Lyngby, Denmark

Full Time

Motiveres du af at arbejde med HR-administration på en international arbejdsplads? Og vil du være en del af en HR-afdeling med engagerede kollegaer og høj grad af fleksibilitet?

Som People Operation Consultant hos os bliver du en del af et HR-team, der løbende udvikler sig for at følge med universitetets skiftende behov og de globale dagsordener. Vi tilbyder ikke bare en arbejdsplads - men et miljø, hvor din stemme tæller. Vi organiserer os efter medledelse, så når du starter hos os, vil du opleve, at dit bidrag og indsats vil blive værdsat. Medledelser betyder for os, at du sammen med dine kolleger, former de rammer, som vi arbejder under. Så grib muligheden for at blive en del af et team, hvor din stemme er vigtig for os alle.

Hvad tilbyder vi?
Du bliver en del af vores HR People Operation team, der er forankret i Koncern HR, med mange engagerede og kompetente kollegaer, der supporterer alle DTU’s institutter og enheder inden for en bred vifte af administrative HR-processer, f.eks. ferie, orlov, personaleadministration, håndtering af ph.d.-studerendes livscyklus mm. Hele Koncern HR arbejder ud fra et princip om medledelse, og vi har en høj grad af fleksibilitet. 

Koncern HR har et stærkt og tværgående arbejdsfællesskab, hvor du vil få mulighed for at indgå i forskelligartede arbejdsgrupper afhængig af, hvad der motiverer dig.

Du vil komme til at arbejde i vores HR-system (Oracle Cloud), og vil opleve, at der generelt er et stort fokus på at optimere og digitalisere vores processer. Der er muligheder for forbedringer i mange af vores processer, og vi søger derfor dig, der har erfaring og/eller interesse for at identificere og gennemføre forbedringsmulighederne i vores opgaveløsning. 

Lige nu har vi særligt fokus på, hvordan vi kan optimere ferieadministrationen på DTU, og vi søger derfor dig, der har en interesse for ferieområdet. Erfaring med ferieregler er en fordel, men ikke et krav – det vigtigste for os er, at du har lyst til at bidrage til, at vi kan håndtere ferieadministrationen på en effektiv og meningsfuld måde. Ud over ferie vil du også komme til at arbejde med en bred vifte af HR-administrative opgaver, og dine primære arbejdsopgaver vil være: 

  • Ferieadministration, herunder månedlige ferieafregninger
  • Håndtering af ændringer i medarbejdernes ansættelsesforhold, herunder opdatering af data i vores HR-systemer
  • Supportere, rådgive og vejlede DTU’s medarbejdere og ledere indenfor HR-relaterede emner

Hvem er du?
Stillingen er til dig, som motiveres af at arbejde med forskelligartede HR-administrative opgaver, som er omdrejningspunktet i vores team. Det kræver en skarp opmærksomhed for detaljen både generelt og ift. de mange varierende opgaver, som en HR-administration indebærer. Du trives i rutineopgaver, men er også nysgerrig på at udfordre eksisterende processer og vores “way of working”.

Som ny kollega i People Operation lægger vi vægt på, at du:

  • Har erfaring med HR-administration eller lyst til en stejl læringskurve 
  • Har erfaring med og/eller lyst til at håndtere ferieadministrative opgaver
  • Har forståelse for og gerne erfaring med procesforbedringer og standardisering
  • Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner både på dansk og engelsk
  • Vil være med til at bidrage til et stærkt arbejdsmiljø

En del af Koncern HR hos DTU 
Din nye arbejdsplads er Koncern HR på DTU’s hovedcampus i Lyngby, selvfølgelig med stort rum for fleksibilitet. Her bliver du omgivet af ca. 120 HR-kollegaer fordelt på forskellige ansvarsområder, hvor vi har fokus på at bringe alle fagligheder i spil på tværs af HR og skabe ét hold. Vi arbejder med at øge graden af medledelse og tror på guldet ligger hos medarbejderne, hvor indflydelse og ansvar giver øget arbejdsglæde og bedre resultater. Vi har sløjfet de faste kontorpladser, så alle har ”fleksible pladser” og kan rykke rundt alt efter dagens opgaver og samarbejdspartnere. Vi tilpasser løbende organiseringen og opgaverne, så de passer til DTU’s forretning.

Løn og ansættelsesvilkår 
Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår i henhold til enten OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK/Stat), akademikere i staten eller anden relevant overenskomst.  

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Forventet opstart fra den 1. januar 2026. 

Vil du vide mere? 
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Natali Moesgaard Jensen, People Operation Consultant på tlf. 51 22 99 69 eller Lotte Tefke, Lead of People Operation på tlf. 51 64 75 00.

Ansøgning
Send din ansøgning online senest den 2. november 2025. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Vi indkalder løbende til samtaler. 

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning. 

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Teknologi for mennesker 
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over. 

People Operation Consultant - Koncern HR

Office

Kgs. Lyngby, Denmark

Full Time

October 10, 2025

company logo

DTU - Technical University of Denmark

dtutweet