company logo

Vil du være med til at forme SDU’s fremtid gennem konstruktiv og positiv brug af AI?

University of Southern Denmark.com

Office

Odense M, Danmark

Full Time

Vil du være med til at forme SDU’s fremtid gennem konstruktiv og positiv brug af AI?

På Syddansk Universitet (SDU) er spørgsmålet ikke længere, om AI vil forandre universitetsverdenen, men hvordan universitetet aktivt vælger at forme forandringen. Med etableringen af en ny AI Hub i SDU IT vil vi skabe omdrejningspunktet for, at AI kan bidrage til realiseringen af universitetets strategiske ambitioner. Vi søger tre forskellige profiler til at hjælpe med dette arbejde.  

Værdi er noget, vi skaber sammen

På SDU arbejder vi for at skabe forskning, viden og dimittender, der bidrager til den verden, vi lever i. I SDU IT er denne ambition dybt integreret i vores arbejde. Vi hilser udvikling velkommen og tager medansvar for at finde løsninger på tidens store udfordringer. Hvis du brænder for at omsætte teknologisk indsigt til reel samfundsmæssig værdi og tror på, at vi alle har et ansvar for at gøre en forskel, så er du måske en af dem, vi leder efter?

Din rolle i vores fælles fremtid

AI Hubben er en koordinerende funktion med tætte relationer til universitetets mange fagmiljøer. Organisatorisk er Hubben en del af et team i SDU IT, der har fokus på automatisering og samskabende brugerrettet løsningsudvikling – et team, hvor samarbejde, nysgerrighed og kritisk tænkning ikke bare er værdier. De er fundamentet for vores daglige arbejde. Du får rum til at udvikle og afprøve ideer, og vi ser frem til, at du bidrager med dit perspektiv på, hvordan AI kan styrke forskning, undervisning, administration og det gode universitetsliv. Vi tror på, at teknologi skal tjene mennesker, og vi tror på, at du kan være med til at vise hvordan.

Vi tilbyder en hverdag, der er præget af et bredt samarbejde med forskere, undervisere, administrative medarbejdere og ledelse på tværs af hele universitetet. Da AI påvirker så mange aspekter af universitetets dagligdag, får du en varieret og alsidig opgaveportefølje, som du selv vil være med til at bygge op.

Vi søger dig, der med energi og engagement kan inspirere universitetet i dit arbejde med at omsætte visioner og behov til konkrete løsninger og resultater. Du vil indgå i et dynamisk miljø, hvor du får mulighed for at sætte tydelige aftryk på SDU’s digitale udvikling, og hvor dine idéer og dit drive bliver taget alvorligt uanset hvilken af de tre stillinger, du søger.

Vi lægger vægt på, at du møder verden med et åbent sind, og at du har let ved at skabe relationer og bidrage til den gode stemning. Du har lyst til at gøre en forskel, både fagligt og for fællesskabet. Hos SDU IT vægter vi, at arbejdsglæde og faglig stolthed går hånd i hånd, og vi glæder os til at byde dig velkommen.

Stilling 1: Forandringsagent

Har du en tech-radar, der er nysgerrig på nye digitale muligheder, og er du optaget af AI og de perspektiver, det bringer med sig? Trives du med at skabe relationer, struktur, motivation og fremdrift i komplekse organisationer?  

Om Stillingen

Som forandringsagent bliver du en del af et dynamisk team, hvor dine primære ansvarsområder inkluderer at:

  • Fungere som inspirator og strategisk sparringspartner for kolleger i organisationen
  • Skabe bredt engagement på SDU og være med til at få tingene til at ske sammen med kolleger fra hele universitetet
  • Lytte til brugernes oplevelser og behov, så vi får beskrevet og omsat ønsker til tekniske løsninger
  • Koordinere AI-indsatser på tværs af SDU med teknisk forståelse og blik for både etik, governance og organisationsforståelse
  • Være med til at sikre opdaterede rammer og processer for AI-arbejdet, der også tager hensyn til informationssikkerhed og SDU’s kodeks for AI
  • Bidrage til udviklingen af Communities of Practice indenfor forskellige fagområder og være med til at sikre videndeling på tværs af SDU

Om Dig

Vi Forestiller Os, At Du:

  • Har god teknologisk forståelse og nysgerrighed og kan navigere i et komplekst digitalt og organisatorisk landskab 
  • Er udadvendt og relationsskabende og kan facilitere samarbejde i en stor organisation 
  • Har en proaktiv og åben tilgang til opgaveløsningen
  • Har erfaring med implementering af digitale strategier og kan omsætte strategiske mål til konkrete processer og resultater 
  • Har erfaring fra universitetsverdenen eller lignende komplekse organisationer og har en relevant universitetsuddannelse

Stilling 2: Teknisk profil evt. med udviklerbaggrund

Ved du, hvordan man bygger og implementerer AI-løsninger for at skabe automatiseringer, data-drevne beslutninger og forbedrede brugeroplevelser? Kan du designe, bygge og implementere AI-modeller og -agenter samt skabe de processer, der binder det hele sammen?

Om Stillingen

Vi søger en stærk teknisk profil, der kan understøtte SDU i løbende at være opdateret med den nyeste viden om AI. I denne stilling vil du være med til at implementere og anvende værktøjer til AI-udvikling og indgå i tæt samarbejde med SDU ITs øvrige udviklere. Du vil indgå i et team, der bl.a. skal: 

  • Være nysgerrig på den nyeste teknologi og have en veludviklet tech-radar  
  • Være med til at understøtte, at SDU vælger de rigtige værktøjer og teknologier 
  • Udvikle og vedligeholde AI-agenter   
  • Inspirere kolleger på tværs af SDU IT til at arbejde med AI og vise, hvordan teknologien kan anvendes i praksis
  • Bidrage til at identificere og implementere AI-muligheder i SDU’s systemer og processer
  • Indgå i teamets øvrige opgaver med at udvikle i bl.a. Power Platform
  • Være bindeled til tekniske ressourcer på tværs af SDU IT 

Om Dig

Vi forestiller os, at du kan sige ja til flere af nedenstående udsagn: 

  • Er nysgerrig på generativ AI og har forståelse for promptdesign og outputanalyse
  • Kan arbejde med automatisering og procesoptimering
  • Har erfaring med at designe og optimere AI-sprogmodeller og bygge AI-agenter
  • Har dataforståelse, herunder rensning, strukturering og analyse
  • Har dybt kendskab til AI og moderne sprogmodeller
  • Har kendskab til Microsofts Power Platform og Azure AI Foundry
  • Praktisk erfaring med opsætning af AI i enterprise-miljøer
  • Har kendskab til en eller flere af følgende teknologier: ChatGPT Enterprise, Python, CoPilot
  • Har samarbejde med kolleger som en naturlig præference

Stilling 3: Community builder og kommunikatør med teknisk forståelse 

Har du en stærk kommunikationsprofil og en passion for at skabe dynamiske fællesskaber? Og har du samtidig en solid forståelse og interesse for den teknologiske udvikling? 

Om Stillingen

Vi søger en facilitator og stærk kommunikationsfaglighed med teknisk forståelse, som har gode evner til at drive fællesskaber. Sammen med resten af teamet vil du bl.a. komme til at:

  • kommunikere om AI-indsatser, både internt og eksternt, herunder tekst, video og andre formidlingsformater
  • Sikre proaktiv kommunikation, der er i sync med SDU’s behov og den teknologiske udvikling
  • Udvikle et informations- og vejledningsunivers på universitetets intranet
  • Bidrage til udviklingen af fælles retningslinjer og vejledninger, så universitetets brugere får let adgang til viden og redskaber
  • Samarbejde med relevante fagkolleger om at koordinere og facilitere Communities of Practice om AI, og andre relevante tematiserede fællesskaber for videndeling på tværs af organisationen
  • Planlægge og gennemføre møder, workshops og videndelingsaktiviteter, der understøtter læring, samarbejde og udvikling

Om Dig

Vi søger en empatisk person, der er en stærk kommunikator, som kan skabe og udbygge relationer. Du har en teknisk forståelse, der gør dig i stand til at navigere i et komplekst teknologisk landskab, og du formår at formidle komplekse emner på en letforståelig måde. Du trives i en koordinerende rolle, og du

  • Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationskompetencer og kan formidle komplekse tekniske emner på en letforståelig måde
  • Har erfaring med at udvikle indhold til web og digitale platforme. Gerne med indsigt i flere formater, f.eks. video
  • Har en kreativ åre og en nysgerrighed, der udforsker nyt og eksperimenterer med nye tilgange
  • Har erfaring med facilitering af faglige netværk eller community building
  • Trives med at bringe mennesker sammen omkring komplekse emner
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret og proaktivt og trives i en rolle med mange kontaktflader

Om Os

SDU er et moderne og innovativt universitet, der tilbyder uddannelse og forskning på højt internationalt niveau. Vi fokuserer på at skabe og formidle ny viden, som former fremtidens samfund, og vi arbejder systematisk med løbende at udvikle evner, organisation og løsninger, der understøtter vores strategiske mål. Du kan læse mere om SDU’s organisation og strategi på www.sdu.dk/da/om-sdu

SDU IT er omdrejningspunktet for drift og udvikling af it- og digitalisering på tværs af forskning, uddannelse, vidensamarbejde og administration på SDU. Vi er pr. 1. januar 2025 nyetableret som samlet enhed med over 160 medarbejdere fordelt på 6 afdelinger og 9 teams. Du bliver en del af en stor og dynamisk afdeling fyldt med gode kolleger med en bred og divers kompetence- og opgaveportefølje og med et stort socialt gen. Bare fordi Store Bededag er sløjfet, betyder det ikke, at vi ikke kan riste 300 hveder på vores egen grill.

I takt med den hastige digitale udvikling er der også ændrede vilkår for at være en it-afdeling. Ud over det klassiske supportbehov hos brugerne, leverance af it-løsninger og sikker drift, har vi også et dedikeret fokus på procesudvikling og brugerdialog med henblik på f.eks. afdækning af et effektiviseringspotentiale eller indsigter i smartere anvendelse af de digitale løsninger, vi implementerer. Det kræver et stærkt strategisk fokus, veludviklede interne processer og et blik rettet mod fremtiden, så vi kan handle proaktivt ift. de muligheder digitaliseringen byder på. Som SDU IT har vi derfor et bredt fokus, når vi siger, at vi flytter SDU digitalt. 

LøN- Og AnsæTtelsesvilkåR

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant faglige organisation afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund. Du har mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af erfaring og kompetencer. Der er for alle tre stillinger tale om en fast stilling på fuld tid.

Tjenestested er SDU Campus Odense men med mulighed for fleksibel planlægning af hjemmearbejdsdage efter aftale. 

Tiltrædelse: 1. januar 2026

AnsæTtelsesproces

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås hos Stefan Valente Mulbjerg, smul@sdu.dk, tlf. 4191 8841.

Ansøgningen skal være os i hænde senest 26. oktober 2025 kl. 23.59.59.  Angiv hvilke(n) af de tre stillinger du søger.

Første samtale forventes afviklet i uge 44/45 og anden samtale i uge 47. Der vil i forbindelse med anden samtale være en case.

Vil du være med til at forme SDU’s fremtid gennem konstruktiv og positiv brug af AI?

Office

Odense M, Danmark

Full Time

October 3, 2025

company logo

University of Southern Denmark

SyddanskUni