company logo

Studentermedhjælper til kommunikation og formidling samt administrative opgaver i GDPR Stab - Afd. for Forskning, Rådgivning og Innovation

DTU - Technical University of Denmark.com

Office

Kgs. Lyngby, Denmark

Full Time

Synes du, at persondatabeskyttelse er en vigtig opgave, og vil du være med til at udbrede kendskabet til GDPR på DTU – et universitet i verdensklasse? Og vil du være en del af et team, der prioriterer faglighed, videndeling og trivsel?

GDPR Stab søger en studentermedhjælper til formidling af GDPR og til forskellige administrative opgaver.

Jobbet
Vi er et team på fem medarbejdere, som arbejder specialiseret med GDPR. Vores opgaver omfatter konkret rådgivning til DTU’s mange forskningsprojekter og derudover generel rådgivning til hele organisationen, udarbejdelse af politikker, gennemførelse af kontrolaktiviteter og meget andet.

Vi er med til at sikre, at DTU overholder GDPR og passer godt på den store mængde personlysninger, som DTU er ansvarlig for.

Vi arbejder løbende med at udbrede kendskabet til GDPR på hele DTU. Vi har spændende awareness-aktiviteter i pipelinen, og i løbet af efteråret går DTU’s nye intranet i luften. Det er her, du som vores nye studentermedhjælper kommer ind i billedet. 

Vi forestiller os, at du skal hjælpe med at tilrettelægge disse aktiviteter og med at gøre det nye intranet relevant, brugervenligt og attraktivt at besøge. 

Du skal for eksempel hjælpe os med:

  • Opsætning af tekster, blanketter og skabeloner
  • Powerpoint-præsentationer
  • Webinarer
  • Eventuelt små film og podcasts.

Du skal også hjælpe os med administrative opgaver og andre forefaldende opgaver. Det kan for eksempel være

  • forberedelse af mødemateriale 
  • journalisering 
  • opdatering af dokumenter 
  • gennemgang og vedligeholdelse af oversigter 
  • korrekturlæsning
  • varebestilling.

Du skal være indstillet på, at vægtningen af kommunikationsopgaver og administrative opgaver kan variere. 

Vores forventninger til dig
Din studieretning er ikke afgørende for os. Det er derimod vigtigt, at du kan arbejde sammen med mange forskellige fagligheder på en videnstung arbejdsplads. 

Vi lægger vægt på, at du interesserer dig for og har erfaring med kommunikation og formidling af fagligt stof. Du skal være stærk i skriftlig kommunikation, være kreativ og have it-tekniske færdigheder.

Vi lægger også vægt på, at du er ansvarsbevidst, serviceminded og god til at samarbejde.

Du skal have gode dansk- og engelskkundskaber, både mundtligt og skriftligt.

Hvad tilbyder vi dig?
Vi tilbyder afvekslende og udviklende arbejdsopgaver i et uformelt miljø, dygtige og hjælpsomme kollegaer og høj grad af fleksibilitet ved arbejdets tilrettelæggelse.

Vi arbejder sammen om de fleste opgaver, og sparring og videndeling er derfor en naturlig del af arbejdsdagen, hvor vi også har det sjovt sammen.

Alt dette på en stor arbejdsplads med international atmosfære. Vi har gode kantiner, mange sociale og faglige arrangementer og gode sportsfaciliteter.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår vil være i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. § 35 (HK/STAT).

Arbejdstiden er gennemsnitligt 12-15 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt ift. ferier, eksaminer mv. Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2025 eller tidligere, hvis muligt. Ansættelsen løber, så længe du er aktiv studerende. 

Der er gode muligheder for at arbejde hjemmefra efter aftale. 

Arbejdsstedet er DTU Lyngby Campus. Der er gode offentlige transportforbindelser til Campus og gratis parkeringspladser på stedet. 

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 19. oktober 2025. Åben linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Gitte Filthuth på telefon 41 57 47 27. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler løbende.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretaget open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

AFRI - Afdeling for Forskning, Rådgivning og Innovation
GDPR Stab er organisatorisk en del af AFRI - Afdeling for Forskning, Rådgivning og Innovation, med ca. 150 medarbejdere. Afdelingen varetager en bred vifte af opgaver, herunder juridisk rådgivning om kontrakter, immaterialret og GDPR, forskningsbaseret rådgivning, kommercialisering af DTU’s opfindelser, udvikling af offentlig-privat samarbejde, varetagelse af internationale samarbejder, funding, biblioteksservice og forskningsdokumentation.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Studentermedhjælper til kommunikation og formidling samt administrative opgaver i GDPR Stab - Afd. for Forskning, Rådgivning og Innovation

Office

Kgs. Lyngby, Denmark

Full Time

September 29, 2025

company logo

DTU - Technical University of Denmark

dtutweet