company logo

HR-jurist til Alm. Brand Group (barselsvikariat)

Alm. Brand Group.com

Office

København, Denmark

Temporary

Vi søger en HR-jurist til et barselsvikariat for perioden 1. november 2025 til forventeligt slut 2026. Du bliver en del af et særdeles velfungerende HR Jura-team med arbejdsglæden i top og med 4 dygtige og dedikerede kolleger, der både sætter fagligheden og det sociale højt.

Om Jobbet

Din arbejdsdag bliver alsidig og afvekslende med arbejdsopgaver fra sædvanlige personalesager, og ad hoc rådgivning og sparring med ledelsen, til mere driftsbetonede opgaver såsom kontraktudarbejdelse og daglig besvarelse af vores HR-jura indbakke.

Vores primære mål er i bund og grund at skabe værdi for Alm. Brand Group ved på daglig basis at søge pragmatiske og compliance-baserede løsninger på de HR-juridiske udfordringer, der møder os hver dag som en af de største forsikringskoncerner i Danmark.

Om Dig

Vi har en forventning om, at du:

  • er cand.jur. eller cand. merc. jur. med gå-på-mod og høj faglighed - enten med nogen erfaring indenfor arbejds- og ansættelsesret, eller nyuddannet
  • arbejder analytisk og tilgår opgaverne struktureret og grundigt
  • besidder en sans for detaljen
  • er en holdspiller, der trives med at skabe resultater via vidensdeling og samarbejde
  • møder alle i øjenhøjde og rådgiver i et sprog, der giver mening for ikke-jurister – både når du taler og skriver
  • kan balancere hensynet til forretningens drift og udfoldelsesmuligheder med forståelse og fortolkningen af reglerne.

Om Os

Du vil indgå i HR-jura-supportteamet, som er placeret i HR service. I HR Service er vi ud over HR-jura, support også HR-data & Overenskomster, Lønservice og Arbejdsmiljø.

Du bliver en del af et team af kvalificerede kolleger, hvor vi samarbejder om håndtering af opgaverne. Vi fordeler opgaverne, så der er god variation, men tager også hensyn til den enkeltes særlige styrker og kompetencer.

Vi er en del af HR, som servicerer over 2000 ansatte i Alm. Brand Group koncernen. Vi er alle beskæftiget indenfor forsikring i Alm. Brand Group, under vores brands Alm. Brand, Codan Forsikring, Erhvervssikring og Privatsikring.

Du kan glæde dig til at arbejde i et spændende hus tæt på Langelinie og Østerport Station med en udsigt, der tager vejret fra de fleste.

AnsøGning Og Kontakt

Er du vores nye kollega, så send os hurtigst muligt, og senest den 25. september 2025, din ansøgning med CV og eksamensbevis. Vi behandler ansøgningerne løbende og lukker processen, når vi har fundet den rigtige. Så jo før du søger, jo bedre er dine muligheder.

Hvis du vil vide mere om jobbet, inden du søger, er du velkommen til at kontakte Teamleder, Jens Lehmann Schack, på telefon +45 41760 413 eller e-mail jesh@abgroup.dk. Vi behandler naturligvis din ansøgning fortroligt.

Vi ser frem til at høre fra dig!


Alm. Brand Group er Danmarks næststørste forsikringsselskab, og omfatter både Alm. Brand, Codan, Privatsikring og Erhvervssikring. Vi er over 2000 medarbejdere, der arbejder for at sikre og forsikre vores flere end 700.000 kunder. Vores fundament er fokus på kunden, høj arbejdsglæde og vores værdisæt: Vi er ambitiøse, Vi er ordentlige, Vi udviser tillid. Læs mere om Alm. Brand Group på almbrandgroup.com. Følg os på LinkedIn: Alm. Brand Group. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, baggrund, handicap eller oprindelse til at søge stillingen.

HR-jurist til Alm. Brand Group (barselsvikariat)

Office

København, Denmark

Temporary

September 17, 2025

company logo

Alm. Brand Group