Salesforce Consultant
Netcompany
Office
Copenhagen, Aarhus or Aalborg, Denmark
Full Time
Stillingsbeskrivelse
Har du erfaring som konsulent, udvikler, arkitekt eller lignende indenfor Salesforce? I Netcompany er vores Salesforce aktiviteter i rivende udvikling. Derfor søger vi flere folk med kendskab til Salesforce, der kan hjælpe til med at berige og løfte Salesforce løsninger hos vores kunder.
Arbejdsopgaver og teknologier
Som Salesforce Konsulent bliver du en del af en enestående gruppe af talentfulde og veluddannede IT-professionelle, der arbejder dedikeret med at udvikle Salesforce løsninger. I Netcompany har vimange forskellige typer løsninger og dækker blandt andet Sales & Service Cloud, Commerce Cloud, CPQ og Industry Clouds.
Du kommer til at arbejde med mange forskellige typer af løsninger, hos en bred vifte af kunder, alle centreret omkring Salesforce platformen. Derudover er der mulighed for at arbejde med andre engagement og kundeorienterede platforme samt Netcompanys egne platforme som er i kraftig vækst. Dette indebærer bl.a.:
- Kundeplatforme for både store og små kunder inden for både den private og offentlige sektor.
- Salesforce CRM med understøttelse af både Sales & Service Cloud, Commerce Cloud, CPQ og Industry Clouds.
- Leverance af nye features til forretningens kritiske løsninger gennem projekter og releases.
Om dig
Vi forestiller os, at du har:
- 1–3 års erfaring med Salesforce i forretningssammenhænge.
- Erfaring med Apex (incl. Triggers), Lightning udvikling, eller andre relevante kodesprog såsom SQL samt C#/.NET/Java.
- Har en kandidat i datalogi, software, IT, Informationsteknologi, matematisk modellering, fysik eller lignende.
Fortsæt din udvikling hos os
I Netcompany har vi fokus på din personlige og faglige udvikling.
Når du starter hos os, får du en personlig mentor, som vil vejlede dig igennem din udvikling og i at nå dine mål. Den tætte relation til en erfaren kollega er med til at sikre trivsel for den enkelte medarbejder og giver dig samtidig konkret indblik i de mange forskellige karrieremuligheder, efterhånden som du opbygger din erfaring.
Derudover deltager du i vores uddannelsesprogram, Netcompany Academy, hvor du tilbydes kurser og seminarer, om alt fra teknologier til kundehåndtering. Alle kurser undervises af erfarne Netcompany kolleger, hvilket er med til at sikre, at alt indhold er af høj relevans og bygger ovenpå din faglighed, så du bliver godt klædt på til at varetage forskellige opgaver og hele tiden dygtiggør dig gennem din karriere hos os.
Bliv en del af et inkluderende fællesskab
I Netcompany prioriterer vi fællesskab højt. Vi fremmer aktivt en åben og imødekommende arbejdskultur, der bygger på samarbejde og tillid til hinanden, og hvor der altid er mulighed for sparring.
Det er en del af vores kultur og værdigrundlag, at alle medarbejdere, uanset baggrund, identitet og erfaring mødes med forståelse og respekt samt lige muligheder for udvikling og trivsel.
Du får mulighed for at opnå læring og samarbejde med kolleger på tværs af kulturer og nationaliteter, da vi som international virksomhed har kontorer i mange lande.
Vi tilbyder et fælles miljø, hvor vi engagerer os i hinanden på tværs af afdelinger og projekter. Hertil har vi en lang række af sociale og faglige arrangementer, der giver dig de bedste muligheder for at udvide og opbygge et netværk allerede tidligt i din karriere.
Send os en ansøgning
Upload dit CV og en motiveret ansøgning til vores rekrutteringssystem via linket. Har du ikke fået svar på alle dine spørgsmål, er du velkommen til at skrive til hr.dk@netcompany.com
Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge uanset køn, kønsudtryk, seksualitet, handicap, alder, religion og tro, politisk anskuelse, nationalitet, etnicitet eller sociale baggrund.
Vi er engagerede i at skabe et inkluderende og mangfoldigt miljø. Vores rekrutteringsprocesser er baseret på individuel merit. Hvis du har behov for tilpasninger eller ekstra støtte under ansættelsesprocessen, bedes du sende en e-mail til vores rekrutteringsmedarbejdere på reasonableadjustmentsdk@netcompany.com for hjælp. #LI-SA1
Salesforce Consultant
Office
Copenhagen, Aarhus or Aalborg, Denmark
Full Time
August 17, 2025